Facaderenovering

Holdbar, vedligeholdelsesfri sprøjtepudsning af husfacader – det lyder jo egentlig meget godt. Heldigvis ikke for godt til at være sandt.

Warming kan i øvrigt tilbyde noget nyt indenfor indendørs pudsning, som du kan læse mere om nedenfor.

Under almindelige forhold vil en sprøjtepudsning fra firmaet Warming holde i årtier. Skulle der ske uheld på dit murværk, er denne form for pudsning nem at reparere på. Reparationer skjules let i glidende overgang med den tidligere pudsning.

Lerpuds

En ny type puds i vores sortiment til indendørs brug. Lerpuds giver et rigtig godt og sundt indeklima, er et naturmateriale, meget fugtregulerende og fri for skadelige afdunstninger.

Ved denne type pudsning er vedligeholdelse utroligt nem – du kan endda selv lappe skruehuller, småskrammer og pletter!

Serponit

Vores stærke, udendørs valg, som er lavet af naturlige materialer, og den er åndbar – også kaldet ‘diffusionsåben’. Det medvirker til et sundere indeklima i hjemmet og for murene på dit hus. Du får en flot, ensartet struktur.

Vi har mulighed for at sprøjte med meget fin struktur. Den gammeldags metode uden maskiner kunne få en meget grov overflade. Her kan vi i dag vælge mellem forskellige metoder, så der er mulighed for at dække dine ønsker til overfladens udseende.

 

Vi har har studeret myten om, at den ru overfladestruktur fra sprøjtepuds holder mere fast i skidt og snavs end andre pudstyper. Det er heldigvis bare en myte, har vi erfaret gennem tiden ved at sammenligne med andre huse ved siden af vores behandling.

En god effekt ved sprøjtepudsning er også, at det ikke efterlader skjolder og farveforskelle mellem arbejdsdage.

Du kan på udsatte steder få en efterbehandling og imprægnering af overfladen på udsatte steder, for eksempel skorstene og murværk med begrænset udhæng. Den behandling er også diffusionsåben.

Udover de flotte reparationsresultater er det også muligt at pletsprøjte, hvis nogen skulle have moret sig med graffiti på din husmur.

 

Tidligere ResultaterFør & Efter

Haveanlæg

Har du brug for nyanlægning eller et frisk pift i din have? Det kan du også få hos Warming. I samarbejde med vores solide og pålidelige netværk udfører vi al slags gartnerarbejde i din have eller park – fra de mindste til de største.

Typer af opgaver

Fliselægning

I indkørslen, havegangen ved opbygning af højbed eller terrasse.

Beplantning

Alle varianter af planter og rullegræs.

Beskæring

Beskæring og tilretning.

Vand i haven

I alle størrelser og typer af haver.

Ingen have er for lille til levende vand.

Kontakt Warming

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud. Jeg sender altid opgaven videre til den bedste mand i feltet, hvis jeg selv har en opgave et andet sted. Du kan højst sandsynligt finde referencer til firmaet Warming i dit område – blandt andet på huse, der er facadebehandlet for mere end 20 år siden.

Prisen er fast – der kommer ingen regninger ud over det aftalte.

Ring til os eller udfyld formularen herunder. Så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Michael Warming
Ternevej 2
4040 Jyllinge
Tlf.: 28 60 32 22
E-mail: kontakt@michaelwarming.dk

Et netværk til fordel kunden

Warming er egentlig et enkeltmandsfirma, men mit netværk af stabile samarbejdspartnere er vokset med årene og er derfor blevet til et ‘vi’. Netværket er til for både din og vores skyld, så vi altid har en løsning parat, når du har en presserende opgave.

Netop lysten til at tage en god opgave og følge den til afslutningen er fælles for hele den gruppe af håndværkere, der udgør vores netværk. Derfor kan jeg roligt stå inde for min service, selvom det måske ikke bliver mig personligt, der udfører den.

Vores gruppe af selvstændige har ekspertise i facaderenovering og anlægsarbejde i haver. Facaderenovering har mit firma mere end 25 års gode erfaringer i.

Derfor kan vi på din renoverede facade give 5 års garanti på holdbarhed!

Historie

Min far, Ove Warming, var selvstændig i 40 år, hvor han beskæftigede sig med bl.a. facaderenovering med speciale i sprøjtepudsning i firmaet Falcon Facader.

Her var jeg også ansat i en årrække, og efter mange rejser i Østen samt arbejde af flere omgange i USA og Australien, fik jeg inspiration til at prøve kræfter som selvstændig, og overtog konceptet i 2001, hvor haveanlæg også blev en stor del af firmaet.

Warming er bygget op som en lille virksomhed med et unikt netværk af selvstændige, stabile håndværkere, der alle er specialister på hver deres felt – blandt andet sprøjtepudsning. Hvis det ikke er mig selv, du ser på en opgave, er kvaliteten altså ikke dårligere af den grund. Det var min historie.

Skal vi lave historie sammen?